Årslev |
Forskningscenter ÅrslevAfdeling for Havebrugsproduktion
Nedenstående sider redigeres af Kim F. Nielsen07 Oktober 2004Økologisk produktion af æbler
Dugfriske økologiske æbler af sorten Ingrid Marie, lige før plukning. Dejligt ser det jo ud, men det er bestemt ikke uden problemer at opnå dette resultat. Dyrkning af økologisk kernefrugt (æbler og pære) er nok en af de sværeste kulturer at dyrke økologisk, grundet de svampesygdomme og skadedyrsangreb som de udsættes for. På Forskningscenter Årslev har vi i øjeblikket 2 store forsøg med intensiv økologisk produktion af sorterne Discovery og Ingrid Marie. Her undersøges frugtkvalitet, frugtstørrelse, frugtfarve, fasthed, indhold af sukker og stivelse samt skader fra sygdomme og skadedyr. Disse resultater vil blive relateret til dyrkningsmetoden hvor der indgår forsøg med gødskning, grundstammer og planteafstand. Læs mere om projektet på hjemmesiden: http://www.foejo.dk/forskning/foejoii/i2.html 07 Oktober 2004 Rød Æblebladlus
Der findes flere typer bladlus, der lige som os, godt kan lide æbler.Værst af dem alle er dog den Røde æblebladlus, som ikke bare suger kraften ud af bladene, men de går så hårdt til værks at det går både ud over grenvæksten, som bliver snoet, og frugterne som forbliver små og misdannede. Dette er et meget stort problem og det handler derfor om at sørge for, at der en god bestand af Mariehøns, Guldøjer, Rovmider, Rovtæger, svirrefluer og snyltehvepse, som alle er bladlusenes naturlige fjender. En del af disse kan efterhånden købes og udsættes efter en nøjere plan. Æblebladhveps
Æblebladhvepsen er ligeledes en meget stor skadevolder og mange frugter bukker allerede under i juni hvor hvepsens larve gnaver sig ind i frugten og spiser sig stor og stærk. Larven kan nå at ødelægge op til 5 frugter inden den forpubber sig.På billedet ses gnav som er helet op på en af de overlevende frugter. Æblebladhvepsen har desværre ikke rigtig nogle naturlige fjende, men måske kan rovtæger og snyltehvepse tynde ud i bestanden af larver medens de er små. Rovtæger kan købes og bør udsættes i maj. Svampesygdommen Skurv
Æbleskurv er en svampesygdom som spredes ved dråbeinfektion, dvs. i vådt vejr. Her kan svampesporrene dryppe fra blad til blad, gren til gren og fra frugt til frugt, samt blive ført med vinden fra træ til træ. Ikke alle æblesorter er lige modtagelige "heldigvis", Discovery og Ingrid Marie hører, til de mere robuste. Læs mere i Grøn Viden Havebrug nr. 131 og 142. Bestilling af Grøn Viden kan ske på tlf. 89991615. Som det ses på billedet er der alligevel kommet angreb på grund af den megen nedbør vi har fået i år. Er der først kommet skurv på bladene er der stor fare for at der også kommer det på frugterne.
På billedet er der kommet adskellige skurvpletter på æblet og de sidder som tikkende bomber der videregiver smitten når det er vådt. Sådanne frugter kan ikke gemmes da skurven vil sprede sig på lageret til de sunde frugter. Angrebne frugter kan ikke sælges, men kan sagtens spises.
Bekæmpelse af skurv kan forsøges med sprøjtning med svovl doseret efter de økologiske retningslinier og ellers skal man sørge for at træerne ikke bliver for tætte. Træet bør kun bestå af en hovedstamme og ca 10 sidegrene med god afstand, således at vinden hurtigt kan tørre grene og blade op og derved mindske etablering af svampesporrene. Svampesygdommen Monilia
Der er 2 typer monilia i æbletræer, den grå som primært går på bladene og så den gule, der ligesom skurv er et stort problem. Det er oftest de æbler, som på en eller anden måde er blevet skadet, der bliver angrebet. Det er først omkring modningen, svampen ses som nogle hvide/gule sporebelægninger. Disse frugter falder som regl af tidligere end de modne, men kan også blive siddende og bliver så til "mumiefrugter" som igen kan viderebringe smitten året efter. Angrebne æbler som gemmes, bliver kulsorte og kaldes "negeræbler". Disse fjernes, da de ellers vil smitte de sunde frugter. Spredning af svampen og forebyggelse foregår på samme måde som ved skurv. Praktisk arbejde med forsøgene
Arbejdsopgaverne er mangeartede, her er ledende forsøgsmedarbejder Anette Sørensen igang med at måle vandindholdet i de forskellige jordbehandlingstyper. Disse målinger sker løbende igennem hele vækssæsonen. (tekst under udarbejdelse)
Efter plukning vurderes og registreres den ydre frugtkvalitet. Her er Anette igang med at undersøge æblernes størrelse og farve, samt sygdoms- og skadyrsangreb. Her måles fasthed (teksten er under udarbejdelse) Her ses stivelsesindholdet (teksten er under udarbejdelse) Med venlig hilsen Kim F. Nielsen |